About

Om

The Cognitive Toponymy Project: People and Places in Synergy.

Cognitive Toponymy Research Network er et internationalt forskernetværk der som sit hovedformål har at udvikle nye tilgange til studiet af stednavne. Fokus ligger på den rolle som den menneskelige kognition spiller for den måde hvorp���������������� virkeligheden begrebsliggøres og konstrueres gennem brugen af stednavne. Der lægges vægt på en tv������������������������������������������������������������������������������������������������������������rvidenskabelig tilgang, og deltagerne kommer fra en række forskellige discipliner: arkæologi, geografi, historie, lingvistik, navneforskning og psykologi, hvor den kognitionsbaserede tilgang har vundet indpas i de senere år.

Netværkets aktiviteter løber over to år, i hele 2014 og 2015, og har til formål at undersøge 1) hvordan mennesket begrebsliggør sted (gennem valg og brug af stednavne o.l.), og 2) hvordan bestemte konceptualiseringer af ​​sted har haft indflydelse på samfundsudviklingen i ​​den vestlige verden. Netværket vil fokusere på stednavne fra Skotland og Danmark dannet gennem de seneste to ��rtusinder, og vil trække på og styrke samarbejdet mellem forskere i begge lande.

Den tværfaglige, kognitionsbaserede tilgang vil blive udnyttet til at beskrive hvordan sted konceptualiseres forskelligt, og til at undersøge hvilke strategier mennesker tager i anvendelse for at bringe orden og mening i deres omgivelser. Netværket vil fx foretage komparative studier af navne der er opstået eller skabt med det formål at hævde ejerskab, udtrykke politisk eller religiøs ideologi, eller etablere identitet. Netværket vil også interessere sig for sammenhængen mellem mentale kort og kartografiske fremstillinger, mellem rumlige orienteringsudtryk og mentale konstruktioner af landskabet samt mellem den konkrete, ydre virkelighed og indre trosforestillinger.

Sammenligningsakserne vil være både diakrone og synkrone, og omfatte alt lige fra tidlige bosætteres mentale og sociale erobring af et nyt landskab gennem navngivning til bestemte sociale gruppers markering af identitet gennem navngivning af boliger og boligkvarterer.

Projektet vil udnytte mangfoldigheden af kildemateriale fra Skotland og Danmark, der vil kunne kaste lys over fælles, historiske bånd samt betydelige kontraster mellem navngivningssystemer i Skotland og Danmark. Mens hovedparten af ​���Danmarks stednavne fx stammer fra et enkelt skandinavisk sprog, stammer Skotlands stednavne fra en række skandinaviske, vestgermanske og keltiske sprog der overlejrer og interagerer med hinanden på forskellige måder i forskellige dele af landet.

 Projektets resultater har til formål at øge vores forståelse af hvordan menneskers handlinger og fysiske udnyttelse af geografiske steder interagerer med hvordan disse steder opfattes, karakteriseres og navngives. Ikke kun på den måde at det at navngive steder afspejler hvordan de blev brugt og opfattet på navngivningstidspunktet, men ogs���������� på den m��de at stednavne selv kan have påvirket efterfølgende brug og opfattelse af landskabet. Et vigtigt fokus er at se på hvordan disse interaktioner kan have ændret sig over tid i overensstemmelse med den kulturelle udvikling i samfundet.

Tre delprojekter er indlejret i det samlede projekt:

i) Det geografiske og mentale kompas

 Nord betyder ikke altid ���nord’ i streng geografisk forstand. Lokalsamfund kan ofte have et ”mentalt kompas” der afviger fra det geografiske, og som får udenforstående (og senere iagttagere) til at se i den helt forkerte retning når de prøver at forst�� disse sprogligt kodede konceptualiseringer af det fysiske rum. Dette delprojekt vil undersøge hvordan mennesker til forskellige tider har gjort brug af geografiske retninger/positioner som fx nord/syd/øst/vest i deres individuelle og sociale kognitive forståelse af landskabet – og omskabt et udifferentieret rum til et meningsfuldt sted gennem brugen af stednavne og forskellige former for rumlige udtryk. Delprojektet vil også undersøge hvilken rolle billedskemaer som fx op/ned og ind/ud spiller for konceptualiseringen af sted i navngivningsprocesser.

 ii) Kristendommen og standardiseringen af kognitiv toponymi i middelalderens Europa

 Religion anerkendes i højere og højere grad som en bestemmende faktor for hvordan landskabet er blevet brugt og opfattet gennem tiderne. Dette delprojekt vil for det første undersøge i hvilken udstrækning implementeringen af en fælles religion i Vest- og Centraleuropa i Middelalderen førte til en standardiseret måde at konceptualisere forskellige rum på inden for en religiøs kontekst, og hvordan dette afspejles i stednavne. Og for det andet er det tanken at undersøge i hvilken udstr��kning denne konceptualisering satte gang i en ���europæisering” inden for religiøs-kognitiv toponymi.

iii) Perceptuelle aspekter af steders fysiske fremtræden og udseende

Når steder ikke defineres ud fra deres formål eller placering, bliver de ofte beskrevet ud fra deres fysiske fremtræden. I virkeligheden er fysisk fremtræden både mangesidig og variabel, afhængig af synsvinkel, tidspunkt på dagen og årstid. Alligevel opnås der enighed i et samfund om ét bestemt definerende aspekt i forbindelse med navngivning. Dette delprojekt vil bygge på tidligere studier af brugen af farveudtryk i stednavne og udvide undersøgelsen til udtryk for fysisk fremtræden og udseende generelt. Form��let er at unders������������ge hvilke faktorer der bestemmer hvilket aspekt der vælges som det vigtige eller saliente i den visuelle opfattelse af sted.

En række formidlings- og vidensudvekslingsaktiviteter vil ikke kun give input til netværkets forskningsundersøgelser, men vil også bidrage til en bredere bevidsthed om, hvordan stednavne kan give en større forståelse af vores samfund, landskab og miljø.

 

Sprog:

Follow Me on Twitter

Powered by Twitter Tools